Ved Vigen 7-9, 2400 Kbh NV
Tlf: 39 67 56 18
Mandag-fredag: kl. 9-12.
Torsdag tillige: kl. 16-18
Formandsberetning 2010
Formandsberetning 2010
Jeg er rigtig glad for at kunne vise jer ovenstående foto fra Søndagsskolens udflugt i 1947. Så mange børn kan vi ikke mønstre i dag – men evangeliet er det samme som dengang. Derfor vil jeg benytte lejligheden til at trække nogle punkter frem som kan være en udfordring og en påmindelse til os i dag.
Børn behøver hvile: Jesus taler om at tage et åg og et kors på sig, men han kalder først og fremmest til hvile. Vores adelsmærke som kristne må aldrig blive Jesu lette byrde, men hvilen vi får i ham. Hos ham bliver vi sat fri, og hos ham er vi sat fri! Vi skal ikke kendes som fortravlede og fordømmende mennesker, men som mennesker for hvem forsoning både mellem Gud og mennesker betyder alt. Vi skal kendes som mennesker, som (hovedsageligt) siger JA!
Gud virker i det store, og han virker i det små: Nogle gange må jeg tage mig selv i at drømme tilbage til dengang søndagsskolerne holdt sommerudflugter med særtog. Det er godt at tænke tilbage på med taknemmelighed til Gud, men det betyder ikke, at Helligånden ikke virker i dag. Han er også aktiv i vores børnearbejde i dag, selv om det er meget mindre. Det virker måske ikke af så meget, men ligesom sennepsfrøet, kan det en dag vokse og blive til et stort træ – det giver perspektiv, når vi taler om babysalmesang, pastagudstjenester, konfirmandarbejde osv.
Guds rige begynder gennem børnene: Alle undersøgelser peger på, at hvis vi virkelig vil nå mennesker, sker det gennem børn og kontakten til nære relationer. Sådan forholder det sig også i Emdrup Kirke. Jeg er derfor rigtig glad for at vi har kunnet ansætte en ny meget kvalificeret sognemedhjælper, Tina Bak, til at have sin primære arbejdsopgave i forhold til børnene. Samtidig er det en stor glæde, at der p.t. er ni konfirmander – Lad os bede om, at de og deres familier bliver mødt af evangeliet på en meget stærk måde gennem undervisningen. Samtidig er det også meget dejligt for mig at opleve, at Gud ikke kun tænker på børnene - lige nu er der en del ældre til plejehjemsgudstjenesterne. Der kommer fast 15-20 stykker!
Børn behøver forbilleder og ledere: Hvis vi ser godt efter er der en del voksne på billedet. På samme måde er det også med vores arbejde her ved kirken. Alt, hvad der sker i kirken, behøver ledere og ansvarlige personer, uanset om det er meget synlige opgaver eller mere uanseelige. En almindelig søndag er der mindst tre frivillige i gang på plejehjemmet, en ”Til Tjeneste” i kirken, en læser, en powerpoint-mand m/k og en til kirkekaffe, dertil kommer lovsang m.v. Det betyder, at jeg næsten kan synge samme sang som i sidste års formandsberetning, nemlig uoverensstemmelsen mellem krav/ønsker og ressourcer. Det mærker vi i menighedsrådet, i menighedsfællesskabet og i menigheden som helhed. Jeg synes, at det er rigtig vigtigt at være bevidst om forholdet, sådan at vi kan leve med det vilkår på bedst mulig måde, så vi undgår unødig frustration, dårlig samvittighed og opgaver, som vi ikke skal tage på os. I den henseende var ”temadagen” i september en god øvelse, hvor der var plads til brainstorm og øjebliksbilleder. Desuden skal vi til stadighed hjælpe hinanden i på den ene side at være visionære og på den anden side være realistiske.
Børn vokser: Birgitte Kjær havde en hel unik evne til at spotte andres potentialer – selv når det angik de mindste. På den måde er ganske mange blevet engageret i børneklubberne, projektoren mm. Vi skal stadig have samme fokus på, at i Guds rige er ingen for små til at have en opgave, og at opgaver kan føre til menneskelig og åndelig vækst, både for den der tager opgaverne og for dem der nyder godt af det.
Børn søger sandhed: Emdrup Kirke har desværre været omtalt negativt flere gange i pressen den seneste tid. Dybest set handler det om at være sandheden tro i kærlighed. Det er frustrerende, at det ikke er vores ”ja”, der ses og høres i langt højere grad end vores ”nej”, men det er et grundvilkår, at troskab mod Jesus medfører modstand. Set i det perspektiv kan modstanden måske opleves som en trøst. Samtidig skal det ikke være en sovepude, vores hovedvægt skal stadig være rettet mod kærlighed i ord og gerning! Vi kan godt tale om mission i sognet på mange måder, men jeg tror, at det først og fremmest er vores gerninger, der skal gøre indtryk.
Til sidst vil jeg bare nævne, at vi har nået rigtig meget. Vi er færdige med målsætningerne, den nye overenskomst, er repræsenteret i Stiftsråd, provstiudvalg, ELNs landsledelse, har udarbejdet flere høringssvar, men vi mangler samtidig den nye sognestruktur. Vi har desuden været synlige med flere læserbreve i KD m.v.
Under samtalen om beretningen ser jeg gerne, at vi primært taler om misforholdet mellem krav og ressourcer, og om hvilke gerninger vi skal kendes ved i sognet.
Til allersidst. Vil jeg sige en stor tak til jer alle for samarbejdet og samhørigheden i tro og tjeneste.
Soli Deo Gloria
Henrik