02/07/2024 0 Kommentarer
Interview med vores nyansatte: Clara Ledet
Interview med vores nyansatte: Clara Ledet
# Div. nyheder
Interview med vores nyansatte: Clara Ledet
1. Vil du først fortælle lidt om dig selv?
Mit navn er Clara, jeg er 29 år gammel og bor i KBH NV med min mand Tobias. Jeg er uddannet cand.mag. i diakoni og har tidligere arbejdet som børne og unge-medarbejder i folkekirken og har i mange år været meget engageret som frivillig i både fri- og folkekirke.
2. Hvad kan du bedst lide at lave i din fritid?
Jeg elsker at studere Gud og altid lære Ham bedre at kende, grine med min mand, familie og venner, være i naturen, at synge lovsang og hjælpe andre til at forstå, hvor fantastisk Gud er.
3. Hvad motiverede dig til at ville arbejde her i kirken?
De forskellige områder og arbejdsopgaver lød spændende og indbød til både nytænkning, en masse relationsarbejde og en god diversitet i opgaver. Jeg elsker kirke, så det, at kunne lægge mine kræfter her, er enormt meningsfyldt for mig. Emdrup Kirke virkede til at være en virkelig dejlig menighed, og det har jeg også kun erfaret efter at være startet her!
4. Hvad ser du særligt frem til at lave i kirken?
Jeg glæder mig til at lære flere fra kirken at kende både i seniorgruppen og ungdomsgruppen og til at gøre en forskel på disse områder gennem forskellige aktiviteter og med fokus på det relationelle. Derudover ser jeg frem til at udvikle kommunikationen, da det er et rigtig vigtigt område at prioritere for, at vi som kirke kan nå ud til flere mennesker omkring os. Jeg er meget glad for at kunne virke i tre så vigtige områder med så søde kollegaer ved min side.
Kommentarer