Unges tro i ensomhed og fællesskab

Mit navn er Clara, jeg er 29 år og bor i København med min mand Tobias, og jeg vil her bringe en refleksion over vigtigheden i, at unge kan være del af trosstyrkende fællesskaber samt over værdien i en tro, som bliver støbt på egen hånd. Inden da skal læser vide, at jeg er ansat som Kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder i Emdrup Kirke og er uddannet cand.mag. i diakoni. Mere personligt så elsker jeg at studere Gud og altid lære Ham bedre at kende samt at grine med min mand, hygge med familie og venner, være i naturen og hjælpe andre til at forstå, hvor fantastisk Gud er. 

Det var i mine ungdomsår, at jeg virkelig lærte Jesus at kende, og det har bragt mig en lykke indeni, som intet andet har. Jeg voksede som barn ikke op i kirke, og der var meget få andre kristne unge, hvor jeg kom fra. Jeg havde venner, men ikke et ungdomsfællesskab, hvor troen var i centrum. Det var min mormor, min troshelt, der lærte mig om Jesus, og vi tilbragte mange aftener med varm kakao, God TV, bøn og hendes gyldne visdom, hvor min længsel efter Gud kunne blive mødt. I mine teenageår begyndte jeg at komme i en herlig kirke, hvor de fleste dog var meget ældre end mig, og jeg bar på en ensomhed. Jeg har derfor en passion for, at unge kan være en del af fællesskaber med jævnaldrende, hvor de kan dele troen med hinanden.

Jeg har på det sidste både reflekteret over vigtigheden i, at unge kan være med i trosstyrkende fællesskaber og over værdien i en tro, som støbes på egen hånd. En vigtig erfaring jeg tilegnede mig var, at min tro og relation til Gud egentlig blev stærkere og mere grundfæstet gennem tider, hvor jeg som ung måtte vandre i troen mere alene og vælge troen til. Jeg oplevede nemlig også, at det ikke var en selvfølge, at unge valgte at fortsætte med at dyrke troen, selvom de var vokset op i kirke. Sommetider blev jeg afvist og misforstået af andre unge, fordi jeg var kristen, og på den måde kostede det mig også noget at vælge Gud til. Det betød, at troens værdi for mig blev prøvet, men dermed blev den mig også mere dyrebar. Derfor tror jeg, at det kan gavne vores tro, når vi til tider må kæmpe for den. Det blev dog også tungt og ensomt for mit unge jeg, og jeg ville ønske, at jeg havde haft et fællesskab med andre unge i den tid, hvor jeg kunne opleve samhørighed i troen.

Det glæder mig derfor, at vi i Emdrup Kirke ønsker at facilitere fællesskaber, hvor unge, som vælger troen til eller er nysgerrige på Gud, kan blive forstået og opmuntret i dette. Både for at de bedre kan håndtere afvisning og manglende forståelse for troen i andre sammenhænge, og mest af alt for, at de sammen med andre unge kan udforske og opleve Guds kærlighed, så de hele vejen i deres ungdomstid har et fællesskab med jævnaldrende, hvor troen kan vokse.

Clara Ledet,

Kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder i Emdrup Kirke