Stor interesse for Emdrups Bibelen 2020 projekt

Stor interesse for Emdrups Bibelen 2020 projekt

Stor interesse for Emdrups Bibelen 2020 projekt

# Div. nyheder

Stor interesse for Emdrups Bibelen 2020 projekt

De nye formuleringer i Bibelen 2020 kan inspirere til spændende prædikener, men det er ikke alle oversættelsesvalg, som kommunikerer tekstens budskab godt nok! - Det er den foreløbige konklusion på Emdrups brug af Bibelen 2020 i prædikener over Gammel Testamente, som præsenteres i denne video.


Denne konklusion blev præsenteret at Nicolai Winther-Nielsen, professor i Gammel Testamente og en af oversætterne af den nye bibel, ved et inspirationsevent for kirker i København og på Amager. Emdrups projekt blev præsenteret som Bibelen 2020 som prædiketekst. Kirken havde lavet en poster, som brugte grafik om vandringen fra bogen til korset. Det var i en prædiken af pastor Jóannis Fonsdal i begyndelsen af september, hvor han advarede mod at holde corona-afstand til Gud.  

Bibelen 2020 har aldrig været tænkt som en bibel til gudstjenestebrug, men vores erfaring med prædikener over Gammel Testamente er gode. Et par konkrete kommentarer fra kirkegængerne den dag illustrerede styrker og svagheder ved at bruge den nye oversættelse ved søndagens prædiken. Men alene det at sætte oversættelsen til diskussion vækker kirkegængernes appetit på bibellæsning. Professor Winther-Nielsen gav i sit 15 minutters foredrag nogle dryp fra de fire første prædikener. Men se selv på optagelsen af foredraget. 

Projektet blev præsenteret på det første inspirationsevent arrangeret af Distriktsforening af menighedsrådsmedlemmer i København den 19. september 2020. Se programmet og projekterne på https://distriktsforeningeniko....  Ca.  30 deltagere fra København og Amager var mødt op for at orientere sig om 11 spændende og fornyende projekter rundt omkring i en række kirker og høre 6 foredrag om udvalgte projekter. 

Emdrup Kirke var godt repræsenteret på eventen med  i alt fem menighedsrepræsentanter. Menighedsrådsformanden fra Emdrup, Morten Mølgaard Schmidt præsenterede ydermere en poster om smågrupper i Emdrup. 

Konklusion på Bibelen 2020 er stadig undervejs. Vi har stadig 8 prædikener foran os frem til næste sommer. Det bliver spændende at se hvad vi ender med at konkludere. Foreløbig klarer Bibelen 2020 sig dog godt. Hvad den ene godt kan li, falder ikke i den andens smag, og sådan må det være. Kristus forkyndes og mennesker styrkes i troen! Vi håber at andre kirker også slipper Gammel Testamente løs i gudstjenesten! 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed