02/07/2024 0 Kommentarer
Ny start i menighedsrådet
Ny start i menighedsrådet
# Div. nyheder
Ny start i menighedsrådet
Et nyt menighedsråd tiltrådte den 29. november 2020. For rådets medlemmer blev denne dato startskuddet for fire år, hvor vi kan sætte præg på det kirkelige arbejde i Emdrup. Det er et spændende arbejde at få lov til at være en del af, men også et stort ansvar. For hvordan skal vi løfte opgaven og forvalte kirkens midler? Skal alt være som hidtil? Er der behov for fornyelse? Hvilken retning skal vi gå? Mange af disse spørgsmål har det enkelte rådsmedlem overvejet, inden han eller hun lod sig vælge. Men nu skal vi løfte i samlet flok og finde fælles fodslag.
I Emdrup har menighedsrådet, menighedsfællesskabets bestyrelse og kirkens ansatte tradition for at have et tæt samarbejde om kirkens mål. Det vil vi fortsætte med i de kommende år. Vi vil i fællesskab arbejde os ind på, hvilke overordnede mål vi som kirke skal sigte efter. Et af redskaberne i arbejdet er en demografisk analyse af Emdrup sogn. Sogneanalysen blev gennemført af Kirkefondet i 2019 og bliver i øjeblikket opdateret med de nyeste data. Det er ikke en lille sag. Ca. 100 siders rapport er det blevet til. Vi fik en kyndig gennemgang af rapportens resultater af Kirkefondets Sille Fusager på en virtuel inspirationsdag en lørdag i januar. På et par møder har vi så fulgt op på, hvordan vi kan bruge sogneanalysen aktivt. I foråret vil den gruppe, der deltog i inspirationsdagen, fortsætte arbejdet med kirkens målsætning. Har du fået lyst til at se nærmere på sogneanalysen, kan du finde den på her
Margrethe Winther-Nielsen
Menighedsrådets formand
Kommentarer