02/07/2024 0 Kommentarer
Musikken har altid fyldt meget i Lilly og Hans Georg Hegelunds liv
Musikken har altid fyldt meget i Lilly og Hans Georg Hegelunds liv
# Portrætter
Musikken har altid fyldt meget i Lilly og Hans Georg Hegelunds liv
De har begge sunget i kor i Emdrup. Siden 2006 har Lilly sunget i Søborg Motetkor. Lilly spiller desuden både klaver og kirkeorgel. Særligt det sidste udøvede hun til morgensang på Rygårdsskolen.
Hans Georg har spillet obo siden 12-årsalderen. Pt. er han fast med i to blæserkvintetter samt et orkester. Derudover afløser han andre steder: ”Der er altid er brug for oboister.”
Kirkeliv
Hans Georg kommer i Emdrup Kirke, da han bor i Emdrup Sogn. Første gang i kirken (1966), blev han mødt med ordene: ”Du hører vist til her”. Han har været engageret i kirken lige siden med bl.a. 32 år i menighedsrådet. Han sætter pris på fællesskabet og er glad for gudstjenestens faste form og de tilbagevendende tekster.
For Lilly er salmesang og musik det absolut bærende i kirken. Når tekst og musik smelter sammen, virker det stærkt på hende, fordi ordene på den måde udfoldes. En musikgudstjeneste hvor der bare læses tekster er noget af det, hun får mest ud af.
En af Hans Georgs favoritsange er:
“Hvem som helst kan bli’ frelst,
som til Gud sig vender.
Dette bud Herren Gud
ud i verden sender.”
Fra krigsgenerationen
Lilly og Hans Georg Hegelund er fra krigsgenerationen og dermed pensionister. Inden da arbejdede Lilly som lærer på Rygardsskolen i knap 40 år. Hans Georg er uddannet akademiingeniør i stærkstrøm og arbejdede bl.a. 36 år i Københavns Belysningsvæsen. ”Vi er ikke nogen, som har fløjet meget rundt”, konstaterer ægteparret smilende. De har tre børn og to børnebørn.
Kommentarer