Ruth og hendes nu afdøde mand Berthel begyndte at komme i Emdrup kirke, dengang det var en barakkirke i midten af 1950-erne.
- Vores datter var blevet spejder i Emdrup og derfor blev jeg "spejdermor", fortæller Ruth. Vi havde vores rødder i Indre Mission og gik også til møder i Huset på Frederiksborgvej 179.
- Emdrup kirke blev valgt, fordi kirken havde de præster, vi ønskede at høre.
- Vi kom ikke bare om søndagen, men også til fællesmøder om tirsdagen og i en bibelkreds i tilknytning til Emdrup kirke. Vores datter blev aktiv i Emdrup Kirkes Unge.
- De senere mange år har jeg haft den glæde at deltage ved eftermiddagsmøderne om fredagen.
- Når jeg er til gudstjeneste, så har prædiken altid haft stor betydning for mig, men med årene er det blevet lidt vanskeligere at bevare koncentration. Jeg sætter fortsat pris på hele stemningen og ånden i gudstjenesten, ordene, salmerne og ikke mindst nadveren og velsignelsen. Det sidste ½ år har helbredet forhindret mig i at komme i Emdrup kirke, men hører altid radio- og tv-gudstjenesten.
- Jeg ser tilbage på 60 gode år i Emdrup kirke, med god forkyndelse og omsorgsfuldt fællesskab og stort set ingen konflikter, slutter Ruth, som i 41 år var folkeskolelærer og underviste primært i dansk, regning, historie og kristendom.
- Det var mig en stor glæde at fortælle de mange spændende historier fra Bibelen og børnene lyttede gerne. De var også gode til at lære salmevers, som jeg hørte dem synge på gyngerne i frikvarteret.
- Jeg håber på stadig at få mange rige og gode oplevelser i Emdrup kirke og ønsker alt det bedste for kirken og husker menigheden i mine bønner.