Johanne Nielsen på 96 er opvokset på Lolland og kom til København som 16-årig. Hun arbejdede fra morgen til aften og følte sig tit ensom. Af og til gik hun til aftengudstjeneste i den lokale kirke: ”Der følte jeg mig tryg og var ikke alene”. Kirkegang har altid været en del af livet: ”Hvis ikke jeg kommer til gudstjeneste en søndag, synes jeg virkelig, der mangler noget. I kirken hører man Guds ord og kan nyde salmerne”.
Hun flyttede til Håndværkerhaven i 1974 og kom i Emdrup Kirke. I 2005 blev hun næsten blind og benytter sig nu af gudstjenesterne Håndværkerforeningens Plejehjem søndag kl. 9.30, fordi hun selv kan gå derover: ”Da vi flyttede herud, havde vi Sofusklubben for områdets beboere. Det var månedlig hygge og kaffebord med op til 80 personer. Jeg var i bestyrelsen og havde ansvar for kaffe og kage. Møderne afholdtes i plejehjemmets festsal, hvor der er i dag er gudstjenester. Derfor kender jeg vejen derover som min egen bukselomme”.
Som voksen havde Johanne først forretning, og i 1956 købte hun sammen med sin mand Nyboder Bageri: Manden ville have bageri og Johanne havde forstand på at drive forretning. ”Da vi solgte den og flyttede herud, var jeg kun 53 år og kunne ikke bruge al tiden på at gnide møblerne derhjemme. Så jeg fik arbejde som hjemmehjælper frem til, jeg blev pensionist 11 år senere.”
Johanne kommer til eftermiddagsmøderne i Emdrup Kirke. Hun bliver kørt i kirkebil, da hun ikke selv kan tage derover. ”Det er spændende med de forskellige foredrag, og så er det hyggeligt med snakken ved bordene under kaffen”.